Overvågning af Makedonien

Tæt på 500.000 mennesker – en ud af fire – leve under fattigdomsgrænsen i et land hvor den gennemsnitlige månedsløn er mindre end 150 US dollars. Mere end én ud af tre medlemmer af arbejdsstyrken er kronisk arbejdsløse. Med inflationen op til 5,5% i de sidste 12 måneder og skatter – bårne uforholdsmæssigt af fattige og arbejderklassen – på 37% af BNP, er livet hårdt i dette lille, indlandsstat land. Når de står over for valget mellem at hæve momsen fra 5% til 19% på nødvendigste (såsom brød og mælk), eller udvide “midlertidig” “krig” skat (0,5% på alle finansielle transaktioner) – finansminister af Makedonien, efter en følelsesmæssig helaftens høring inddrage statsministeren, valgte det sidste. “Krig” skat bragte i svarende til 2% af BNP (på grundlag af annualiserede) da det blev indført i juli i år og hjulpet til at indeholde en faretruende skyhøje budgetunderskud, nu på 9% (og stigende) af en faldende BNP. Endnu, den kontroversielle beslutning om at forlænge det bragt på skarpe næser af lokale skatteeksperter. Finansministeriet har også planer om at skære udgifterne ved en yderligere 50 millioner US dollars.
Dette gabende hul i de offentlige finanser er ikke resultatet af ødselhed. De fleste af regeringens budget er “låst” til at betale pensioner, forpligtelser, lønninger og andre obligatoriske elementer. Kun 2% er skønsmæssig. Den svimlende 15% af BNP tilt fra overskud til underskud er et direkte resultat af seks måneder af borgerkrigen, der greb Makedonien mellem februar og August i år. Skaderne blev direkte – i nye militære udgifter, øget sikkerhed udgifter og omkring 500.000 US dollars om dagen bruges til at rumme og feed c. 80.000 internt fordrevne borgere, de fleste af dem ikke – albanske makedoniere. Men krigen havde også indirekte konsekvenser. Skattegrundlaget faldt som BNP kollapsede med mindst 4-5% og industriel produktion har indgået kontrakt om 9-10%. De direkte skader til landbrugssektoren alene skønnes for at være c. 100 millioner amerikanske dollars. Tekstilsektoren har lidt endnu mere. Mindst 17% af landet blev fysisk utilgængelige og den panik, der greb befolkning godt ind i juli afbrudt skatteopkrævning. Skat, told og punktafgifter indtægter, moms undtaget, faldt med 20-40% (!). Regeringen var tvunget til at bruge nogle af provenuet ved salg af teleselskab, Makedonski Telekom, til MATAV.
I et forsøg på at dæmme op for den monetære oversvømmelse og at afværge potentielle valutaspekulation, (der forbruges mere end 100 millioner US dollars af Nationalbankens reserver i midten af juni) – blev den Europæiske Centralbank tvunget til at hæve renten og til at absorbere overskydende likviditet. På oktober 15, en uge og to uger skatkammerbeviser (nul kuponer) givet 11% til modenhed- og de samme regninger for 28 dage udbytte 17%, kurve et udbytte, hvilke signaler mistillid i landets makroøkonomiske stabilitet. Uhyggeligt, efter en kort, spekulation drevne, spurt, valuta afgjort at dens 4 år gamle gennemsnitskursen 31 til DM og 67 til den amerikanske dollar.
I sin ti år af uafhængighed – det meste af eksterne chokpåvirkninger såsom handelssanktioner og krige – har Makedonien udviklet en kronisk tilfælde af akut handelsunderskud, svarende til c. 15% af BNP (c. halv en milliard amerikanske dollars om året). Heldigvis for det, ensidige overførsler – tjent remitteringer af udlændinge, international støtte og tilskud, internationale kreditter og vokser, selv om små, udenlandske direkte investeringer – til at rette op på problemet. Verdensbanken alene har investeret mere end 550 millioner amerikanske dollars i Makedonien siden 1991. Men en skarp sammenbrud i eksport (ved c. 20%), kombineret med øget udenlandsk valuta udgifter til våben, og tørring op af albanske pengeoverførsler (i det mindste gennem officielle kanaler)-har forværret den finansieringsgab, Makedonien står over fra en forventet nul til mere end 100 millioner amerikanske dollars i 2001.
Den makedonske side har en interesse i at overdrive begge skaderne af den amerikanske borgerkrig og dens finansieringsbehov. Makedonien, har sin store bekostning, længe været afhængig af udenlandsk bistand. Heller ikke synes det at have nogen sammenhængende planer om at klare den krise – ad hoc, lappeløsning, foranstaltninger uanset. IMF blev tvunget til at placere Makedonien under “Personale overvågning” – svarende til indefrysning af alle kredit aftaler med fonden for en periode på 6 måneder. Dette dog forhindrer ikke Makedonien fra at vende tilbage til en standby ordning nede ad vejen, eller deltager i en donorkonference.
Faktisk, Makedonien har fået mere finansiering og løfter for finansiering i de første 9 måneder af 2001 end i den tilsvarende periode sidste år. Spanien har lovet at finansiere “Lera” vandkraftværk. Italien har meddelt Makedonien 4 millioner amerikanske dollars i “finansiel nødhjælp”. EU har øremærket 198 millioner euro for at afhjælpe krig skader. EU ‘s CARDS-program (projektfinansiering) blev signeret (43 millioner euro). Verdensbanken tilføjet 37 millioner amerikanske dollars til 3 nye projekter siden marts 2001og har udbetalt 15 millioner til allerede godkendte projekter. Og dette er en delvis liste.
Endnu, fleste af disse midler – uanset om godkendte eller pantsat – er betinget opfyldelsen af August 13th Ohrid-rammeaftalen mellem makedonske og albanske politiske partier. EU har gjort det helt klart, at dens finansielle bistand vil blive tilbageholdt, hvis det, den kalder “Makedonsk uforsonlighed” fortsætter. En donorkonference, allerede udsat tre gange, måtte udskydes endnu en gang på ubestemt tid (selvom Verdensbanken udtrykker ubegrundet optimisme med hensyn til en dato engang i December). Sådan konference skal løse Makedoniens betalingsbalance behov og udgifter til genopbygning og gennemførelsen af rammeaftalen. Med hver udsættelse vokse Makedonsk skuffelse og fremmedhad. Vest ses bredt som interesseret i primært at hjælpe albanerne på bekostning af alle andre segmenter af befolkningen. Den eufori, der greb Makedonien efter September 11 angrebene på USA (“nu de vil forstå, hvad det betyder at konfrontere terrorisme”) – er fordampet. Det blev erstattet af dystre realisme. USA og EU er opsat på at sikre et pacificeret Makedonien. IMF og Verdensbanken er genstand for politiske overvejelser, begrænsninger og arm vride. Økonomien er hurtigt forværres. Makedonien har meget få muligheder.




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *